Jeg er medlem af en ungdomsorganisation der klart melder ud, at vi er feminister. Men hold da op, hvor giver det lille ord nogle kæmpe diskussioner. Og det er ligemeget om det er til en debat, vores landsmøde eller i hverdagssnakken.

Oprindeligt er ordet ‘feminisme’ en ideologi, der vil sætte fokus på kvindernes undertrykkelse i samfundet. Det er utroligt at tænke på, at kvinder kun har haft stemmeret i 100 år præcis i år! Ordet opstod i 1880’erne i forbindelse med kampen for lige netop kvinders stemmeret. Målet for feministerne er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse. I 1840’erne brugte vi i Danmark ordet ’emancipation’, altså frigørelse og ligestilling til at betegne kvindernes kamp for et mere lige samfund mænd og kvinder imellem.
I 1900’tallet begyndte ordet dog allerede at få en negativ klang, og i 1970’erne var der flere og flere, der begyndte at tage afstand fra ordet som ideologisk udtryk.

Men hey hey, nu lever vi jo i det 21. århundrede, og som feminist skal jeg ofte høre for, hvor negativt ordets betydning er blevet. I mine ører betyder ordet ‘feminist’ intet negativt overhoved. Det betyder ikke kvindekvoter i bestyrelser eller noget lignende. For mig betyder det simpelthen bare, at der skal være mere ligestilling; på arbejdsmarkedet skal det blot være de mest kvalificerede, der får placeringerne i bestyrelserne. Der skal ikke ses på, at en kvinde har mulighed for at blive gravid eller noget lignende. For hey mænd – det er jer der er med til at gøre os gravide. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er tilhænger af ørermærket barsel til mænd, men det er udelukkende fordi normerne stadig er således, at det er kvinden der skal blive hjemme og passe barnet de første mange måneder, imens der bliver set skævt til manden, hvis han spørger om et par måneders barsel.

Det er helt simpelt nogle normer der skal laves om på, så kvinder og mænd har samme rettigheder og kan gøre præcis det samme, uden at der bliver set skævt til dem. Jeg forstår også udemærket godt, at det er en længervarende proces, men hvis der ikke er nogen der tager ansvar for, at der skal ske noget, så sker der simpelthen aldrig nogensinde noget.

Derfor gør det mig rigtig frustreret, at ordet har fået en helt anden betydning. Ordet har faktisk helt skiftet form; feminazi. Vi kan vist hurtigt blive enige om, hvor grim en klang det ord har. For mig betyder feminisme ikke, at kvinderne skal styre hele verdenen, og at alle mænd skal gøre præcis som vi siger og vil. Feminisme er både for mænd og kvinder. Det er for alle der ønsker ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er for alle der er trætte af, at kvinder bliver valgt fra, og faktisk i gennemsnit får 17% mindre i løn end mænd. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det på nogen måde kan ses som ligestilling i et velfærdssamfund som Danmark!

Men hvordan kan vi gøre noget ved den negative diskurs ordet har fået? Det er simpelt. Vi skal bare stoppe med at bruge ordet ‘feminisme’ som noget negativt, og bruge det i sammenhænge hvor det er relevant; når der er tale om ligestilling. For det var sådan ordet opstod, og det er sådan det skal blive ved med at være.

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

One thought on “Feminisme – nazi eller emancipation?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s