Sundhed

Hjemmefra er jeg altid blevet opdraget med en sund livsstil. Jeg har kun fået slik om fredagen, og hvis vi fik sodavand, så var det virkelig en stor dag! Så snart jeg var hjemme og besøge en ven med et slikskab, så kunne jeg slet ikke holde mig tilbage. Jeg kunne spise slik indtil jeg fik ondt i maven. Jeg har plaget min mor og far om et slikskab magen til derhjemme mange gange da jeg var yngre. Men har altid fået en rungende ‘nej’. Øv, hvor har jeg været bitter over det.

Da jeg så startede på efterskole og tog de små 10 kilo på, så skulle jeg høre for det derhjemmefra. Jeg indrømmer gerne, at det måske også var en drastisk ændring i min vægt, men jeg nød vel bare livet. Jeg fik at vide, at når jeg kom hjem igen, så kom der andre boller på suppen. Jeg indrømmer gerne; min livsstil var blevet en smule mere løssluppen i løbet af de to år. Der røg da hurtigt en plade marabou og en stor portion pommesfrites nede på tanken. Men da jeg kom hjem, så holdt min mor sørme sit ord. Der blev serveret spandevis af grøntsager og frugt, og slikket var igen på et minimalt indtag. Fedt nok at komme hjem til en mor der ikke har spist slik i fem år.

Jeg har aldrig været ked af min krop, heller ikke da jeg var på mit højeste. Selvfølgelig er der nogle ting ved den, som jeg gerne ville lave om på. Men jeg har lært at leve med, hvordan jeg ser ud. Og hvis jeg virkelig har så stort et problem med det ene eller det andet på min krop, så må jeg lave om på det, ved at omlægge hele min livsstil.

Men der er mange der ikke helt har forstået det der med, at hvis man vil opnå et langvarigt vægttab og ændre sin krop, så skal man altså omlægge hele sin livsstil. Det er ikke nok, at man nøjes med en sund livsstil i et par uger, og så vender tilbage til alt det usunde. Man skal lægge slikket på hylden og finde glæden i at spise frugt og grønt som snacks. Derudover skal man lære at værdsætte motion. Man skal ikke se det som en straf, eller som i at ‘hey, nu har jeg forbrændt 200 kalorier, så må jeg spise det ekstra!’, for hvor langt kommer man så?

Det der faktisk fik mig til at skrive dette indlæg er, at jeg går i 3.g, og lige nu er vi igang med det store idrætsprojekt; vi skal sætte os et mål inden for noget fysisk – det kan være alt fra vægttab, til større muskelmasse eller kondition, og så skal vi opnå dette mål på 10 uger. Det kommer vel ikke bag på nogen, at der er en god håndfuld piger der har sat sig et må, der går ud på at tabe sig. Det er også fair nok. Hvis man altså vælger at gøre det på den rigtige måde. Det her projekt kunne jo være et supergodt kickstart til en sund livsstil! Jeg var overbevist om, at de ville til at dyrke den motion det kræver, og droppe sodavanderne og det hvide brød. Men til min store overraskelse og forargelse er de begyndt at tælle kalorier og veje deres mad. Undskyld, men er det ikke en smule fanatisk? Specielt fordi når de igen om 10 uger, hvor idrætsprojektet er ovre, begynder at spise normalt igen, og så tager man altså de tabte kilo dobbelt så hurtigt på igen – og hvor vidt er man så? Jeg er personligt ret overbevist om, at det kan gå hen at styre hele ens liv, hvis man hele tiden skal have styr på, hvor mange kalorier man spiser og hvor meget ens mad vejer. Altså hvem f***** vejer sin banan? Det skræmmer mig, at en 18-årig gymnasiepige ikke bare kan nyde sit liv og gøre hvad hun vil, men at der fra alle sider hele tiden skal være enten et tydeligt eller skjult pres, der siger at man skal ligne modellerne, være på alverdens kure og dyrke motion til man falder om. Hvorfor kan man ikke bare nyde, at man er ung og ser ud som man nu engang gør!

Det er slet ikke fordi jeg ikke ønsker at støtte folk, der har et håb om et vægttab. Men jeg gider ikke støtte en person, der ikke engang selv tager situationen alvorligt, for ærligt talt bliver jeg bare træt i hovedet af det.

Men hvorfor ikke bare se i øjnene, at hvis man gerne vil tabe sig, så er den eneste måde til et langvarigt vægttab sund kost og motion – og det gælder resten af livet. Det er selvfølgelig også superforvirrende, når der findes alverdens slankekure der alle siger noget forskelligt, og som regel kun er en indgang til en sundere livsstil resten af livet – for det glemmer slankebøgerne ofte at sige. Jeg forstår heller ikke, hvorfor hvermand absolut skal være så utilfreds med sig selv? Det er nærmest blevet normen, at man ikke må være glad og tilfreds med den man er. Man skal absolut gå hen og være sundhedsfanatiker – i hvert fald udadtil. For en fredag aften lyver folk sikkert overfor deres ‘kalorie-tæller’-app og spiser en skål bland selv slik eller en pose chips. Det skal man også have lov til! Men så gælder det bare om ikke at give op. Og jeg tror, at det er der, folk falder af hesten.

Det er også klart, at man bliver lidt fanatisk, når der alle vegne er tale om sundhed. I Go’ aften Danmark og i Aftenshowet er der jævnligt dietister i studiet der fortæller om den nyeste slankekur, der får en til at tabe sig 20 kilo på tre dage(overdrivelse fremmer forståelsen). På Instagram kan man følge en million forskellige sider, der giver en motivation til en sundere livsstil, og overalt på de sociale medier, er der lækre bikini-modeller der viser deres trimmede krop frem. Men det er jo overhoved ikke størstedelen af befolkningen der lever sådan eller ser sådan ud.

For nogle dage siden slog tanken mig; jeg synes faktisk, at det er sjovt, at leve sundt. Og er meningen med sundhed ikke også dette? Er det ikke meningen, at vi skal se det som noget fedt og sjovt at leve sundt, fremfor at se det som en pligt og noget dødssygt? Det er da hundrede gange sjovere at følge en kur, der giver en lov til at synde, når man har lyst, men så opfordrer en til at komme op på hesten igen! En kur hvor man ikke behøver sulte sig selv og kan prøve en masse nyt og lækkert. Det er da ikke meningen, at man skal få dårlig samvittighed eller føle sig tvunget til at dyrke motion, hvis man har spist fire stykker slik og syv chips(eller 30 gange så meget). Jeg synes, at det er fedt at lave lækre og sunde juicer, det er lækkert at leve lowcarb og finde en masse alternativer til de tomme kulhydrater, og når man først har undværet sukkeret i et par dage, så savner man det faktisk ikke mere, og så bliver det hele endnu sjovere og endnu lettere! For hvem gider at leve et surt liv med trælse kure og kalorietælling resten af livet? Det er vist nok de færreste!

En sidste bemærkning: det kunne være så fedt, hvis der i den nye skolereform havde været et punkt der gik ud på, at børn skulle undervises i en sund livsstil. Dette skulle være sund madlavning kombineret med sjov motion. Noget de ville kunne tage til sig og med hjem. Lette, sunde og billige retter som alle ville kunne lave! Det ville være en så god opfordring til Danmarks befolkning om at ændre deres livsstil, og jo tidligere man starter, jo lettere bliver det altså også at vedligeholde denne livsstil!

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

2 thoughts on “Sundhedsfanatismen fortsætter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s