Penge

De fleste danskere har formodentligt set eller hørt om programmet Luksusfælden. Almindelige danskere der sidder i gæld til halsen, men alligevel har de et forbrug der er større end de flestes. Jeg må indrømme, at jeg hader det program. Jeg bliver irriteret over, at sådanne mennesker er så ignorante, at de ikke engang er villige til eller selv kan se, at de skal skære deres forbrug ned. Om de spiller en rolle, det skal jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om, men det er da ikke normalt, at nogle folk er så ignorante, at selv når der kommer eksperter for at hjælpe dem, så vil de ikke opgive deres massive forbrug.

Hjemmefra har min mor altid plaget mig med økonomisnak. Lommepenge skulle bruges fornuftigt, de børnepenge jeg fik skulle bruges på frisør(godt man er hårmodel), sko, jakker og hvad der ellers er nødvendigt. Derudover skulle jeg huske at lægge penge til side, til når jeg engang skulle flytte hjemmefra eller til uforudsete udgifter. Min konto blev tjekket i ny og næ, og stod der “McDonalds” eller “H&M” på kontoudtogene, så skulle det lige kommenteres, og dertil kom en opsang om, hvor vigtigt det er, at spare sammen til fremtiden. Det var til at blive syg i hovedet af, men nu når der kun er et år til jeg flytter hjemmefra, så har min opsparing faktisk fået en ganske udemærket størrelse. Så helt fjollet har alle disse snakke alligevel ikke været.

Når jeg ser rundt på min omgangskreds, så er der faktisk en del der har et helt sindssygt forbrug, og faktisk er der også en del, der får penge af deres forældre, og dette er vel og mærke udover den SU de også modtager. Jeg bebrejder dem ikke i at tage imod disse penge, jeg ville selv gøre det, hvis mine forældre tilbød mig 1000,- kr. eller mere hver måned, som jeg kunne bruge, præcis som jeg ville. Men det er virkelig bare en bjørnetjeneste! For når disse børn kommer ud i den ‘virkelige’ verden, skal til at købe lejlighed og forsørge dem selv, så kan de altså gå hen og få et seriøst chok. For det koster at bo ude, der er utrolig mange udgifter, og der har man ikke forældre, der betaler ens mad, vasker ens tøj eller betaler regningerne.

Jeg ved godt, at det handler meget om prioritering af ens penge. Det snakkede jeg med en af mine veninder om forleden. Der er nogle, der vælger at købe en taske til 11.000,- kr. og andre, som mig selv, vælger at betale det hvide ud af øjnene på kropsudsmykning og oplevelser som Roskilde Festival. Men aldrig har jeg brugt penge, som jeg ikke havde. Jeg hader at låne penge af mine venner, for så hænger det hele tiden over hovedet på mig, at det er et minus i budgettet. Og jeg gider ikke tage et SU-lån eller låne penge af mine forældre, for at kunne købe den taske, eller den festivalbillet jeg så gerne vil have. Så må jeg arbejde lidt ekstra, spare hvor der kan spares eller sælge ud i mit klædeskab der er alligevel er alt for fyldt.

Men det er som om, at det ikke alle der har denne sans for økonomi. Nu er det ikke fordi, jeg vil rose mig selv, men jeg er glad for, at jeg har en nogenlunde fornemmelse omkring mine penge, og jeg er med alderen blev utrolig god til ikke at have et overforbrug på nogen måde. Og det er sikkert også derfor, det er så utrolig svært at forstå for mig, hvordan man kan komme så langt ud, at man ender med en gæld på en halv million og stadig har et overforbrug på flere tusinde kroner hver måned. Altså kan man ikke selv se, at det er et seriøst problem? Så må man da lægge smøgerne på hylden, sælge sin bil og cykle istedet eller afmelde sit abonnement på Netflix. Og so sorry, man må altså også lige skille sig af med sin hund eller kat eller hvad man nu ellers har. For det er småbeløb som de nævnte, der hurtigt render op i unødvendige udgifter, som man virkelig godt kunne undvære. Før man har set sig om, så er man endt i RKI, og så bliver det hele pludseligt meget mere uoverskueligt.

Derfor burde økonomi være et fag i skolen. Allerede i folkeskolen burde eleverne lære, hvordan man lægger et budget og laver en opsparing. Det kunne være, i 7. klasse, hvor de fleste fylder 13 og må begynde at arbejde. Jeg arbejdede selv som avisuddeler i 7. klasse, og det var ikke fordi jeg svømmede rundt i penge på nogen måde, men allerede der fik min gjort det klart, at de penge ikke var til sjov og ballade. I den alder burde skolen sætte ind med et fag, ikke et valgfag men et reelt fag, hvor eleverne lære om økonomi. Om hvordan økonomien hang sammen med resten af samfundet, og om hvordan man kunne lære, at styre sin egen økonomi. Man kunne lære at lave et budget over, hvilke udgifter man har hver måned, og at man skulle lægge penge til side til uforudsete udgifter. Derudover skulle man lære eleverne, hvordan de kunne få lavet en opsparing på banken, hvor de kunne lægge penge til side, så de kunne spare op til ting de virkelig gerne ville have, og til slut hvordan de kunne lave en oversigt over, hvor mange penge de skulle lægge på en lukket opsparing, til når de engang flytter hjemmefra.

For jeg kan kun forestille mig, hvor supertræls det må være, at skulle tage et lån for at kunne flytte hjemmefra, specielt hvis man i forvejen ingen sans for økonomi har. Børn skal lære, hvordan de kan klare sig selv, når de engang flytter hjemmefra. Det er endnu en ting efterskole har hjulpet mig med; jeg lærte, at jeg havde et hvis beløb i måneden, og de penge skulle jeg bruge på at kunne komme til og fra efterskolen i weekenderne, jeg skulle spare sammen af de penge, til de koncertbilletter jeg gerne ville have, og samtidig ville jeg også gerne have lidt penge til sjov og ballade. Jeg lærte, hvordan jeg skulle prioritere mine penge, uden at mine forældre gav økonomisk tilskud.

Og med den nye skolereform, så burde man også kunne indføre et økonomifag, istedet for de timer, hvor eleverne skal gå ti runder rundt om skolen, for at få ‘motion’. Med det mener jeg ikke, at motion skal nedprioriteres, der skal blot laves en omfordeling af fagene i folkeskolen, og dernæst kunne man også vælge økonomi som valgfag på ungdomsuddannelser. Jeg ved godt, at det ikke er sikkert, at der ville være nogle, der ville vælge faget, men det kunne være fedt, hvis muligheden faktisk var der, for der er virkelig nogle, der har brug for at lære, at lægge et budget, hvis de skal undgå at ende i RKI eller Luksusfælden.

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

One thought on “Hvorfor økonomi burde være et fag i folkeskolen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s