Post Danmark

Synes vi ikke alle, at det er lidt sjovt at få et brev? Jeg bliver i hvert fald superglad, hver gang jeg får et brev, og det ikke bare er en regning eller pbs-oplysning. Jeg gad faktisk også godt selv sende breve, for det er alligevel en del mere personligt og hyggeligt fremfor at sende en e-mail.

En af mine veninder sendte mig invitationen til hendes studenterfest som et kort. Det er meget federe og meget mere personligt, fremfor at blive inviteret til en begivenhed på Facebook! Det mindede mig lidt om dengang man gik i folkeskole, hvor man inviterede klassen hjem til ens fødselsdag, og dette skete med håndlavede breve, som man havde brugt tid på at udfylde. Efterhånden som man blev ældre skrev man invitationerne på computeren, men de blev da stadig printet ud og afleveret personligt! Nu bliver man blot inviteret til en masse begivenheder på Facebook.

Jeg kan helt klart godt se det smarte i at invitere folk på Facebook; man kan hurtigt invitere alle dem man vil, folk kan ændre i om de deltager eller ikke deltagere, og man kan løbende opdatere begivenheden. Men er det faktisk ikke lidt upersonligt? Og helt ærligt, så er det ærgerligt, at alt har taget denne elektroniske drejning.

Jeg læste i dag en artikel om, at Post Danmark vil sætte a-breve op til 19,- kr, hvilket altså er en stigning på 9,- kr.! Nu kan det godt være, at jeg lyder umenneskeligt smålig, men jeg ved, at der er mange mennesker, der er enige med mig i dette; det er en kæmpe stigning! Og hvor er det ærgerligt. Jeg gad personligt godt sende breve til mine venner, veninder og min familie. Både fra ferier men også bare helt uden grund. Men jeg må blankt erkende, at det nok ikke kommer til at ske, når det er så dyrt – og ja, jeg er godt klar over, at man også kan sende breve som b-post.

Helt ærligt burde postvæsenet lave en landsdækkende kampagne, hvor de i en vis rum tid skruede priserne for breve ned i hele Danmark, og samtidig opfordre alle folk til at sende en masse breve. På den måde ville Post Danmark kunne tjene nogle penge, og efterhånden ville det igen kunne blive billigere at sende breve. Der skal bare skabes en hype omkring brevsendning, man kunne få sig en penneven eller bare sende invitationer ud via posten. For jeg er ret overbevist om, at flere ville sende breve, hvis bare det var billigere.

Jeg ved godt, at vi er på vej ind i en elektronisk tid, og dette kan man allerede se, ved at det offentlige er stoppet med at sende breve ud, og istedet får man post i sin digitale postkasse. Det synes jeg også er vildt smart! Se bare min mormor, hun har fået anskaffet sig en computer og går i en alder af 81 år til computerkursus. Det gav godt nok ikke mening, at Skat skulle bruge 8,- kr., som et helt almindeligt brev har kostet for nogle år siden, inden Skat blev moderniseret, bare for at fortælle, at man altså fik 2,- kr. tilbage i skat, eller at man skulle betale 3,5,- kr. tilbage. Det var helt ærligt spild af papir.

Hvis man skal se på sagen fra et andet aspekt, så vil den her udvikling altså ende i, at Post Danmark bliver nødt til at lukke, og på den måde ville rigtig mange folk blive arbejdsløse. Der er altså over 12.500 medarbejder i Post Danmark, hvad skulle de så gøre? Dette er ikke umiddelbart noget vi har brug for i dagens Danmark. Og hvad så med alle de pakker vi bestiller på nettet? Hvad skal der ske med dem?

Så da jeg snakkede med en af mine veninder om dette, og jeg sagde, at folk burde sende breve, så fandt hun miljø-aspektet frem. Hun mente, at det var superdårligt for miljøet, at vi sendte breve. Jeg kan godt se, at der måske er lidt papirsspild, men der kunne man finde på nogle genbrugskonvolutter, og faktisk så udlukker al trafikken på nettet faktisk ligeså meget som hele flybranchen! Og helt ærligt, så er det faktisk værre, med alle de folk der kører rundt i deres bil helt alene. De folk der har en bil fordi det er lettere.

Det kan godt være, at det for nogle folk er billigere at tage bilen fremfor offentlig transport, men hvis man er miljøbevidst, så burde man helt klart ikke købe sin egen bil, for at køre rundt i den alene. Hvis man absolut vil fra a til b hurtigst muligt i sin egen lille bil, så burde man helt klart åbne op for at tage andre med, så det på den måde vil give mere mening, at køre i personbil. Og her ser man endnu en ond cirkel, for ligesom med Post Danmark, så er der altså ikke nogen, der gider køre med offentlig transport, når det koster det hvide ud af øjnene. Og fordi der ikke er nok der kører med den offentlige transport, så bliver det dyrere. Og sådan bliver det simpelthen ved.

Ligesom med posten burde man have en uge eller to, hvor priserne blev skruet helt i bund på tog- og busbilletter, og så virkelig opfordre folk til at tage den offentlige transport, for helt ærligt, så er det ikke så slemt! Den offentlige transport burde virkelig bare få et nyt brand, og helt ærligt så burde betalingsringen i København også blive en realitet. Det ville kunne gavne så mange mennesker, og folk ville få øjnene op for den offentlige transport.

Så ville muligheden også være der, at den offentlige transport i Vandkantsdanmark ville blive mere udbredt og bedre. Man har vel lov til at håbe.

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

One thought on “De onde cirkler

  1. Med hensyn til, at det belaster miljøet at sende breve contra e-mails, så er det vist et overset aspekt, at “trafikken” på nettet bruger vildt megen energi.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s