Jeg var i weekenden i Hamborg for at besøge min bror. Det er formodentligt ikke en hemmelighed, at der er mange indvandrere i Tyskland, og Hamborg er langt fra en undtagelse! Ligemeget hvor du kigger hen, vil du kunne se en med anden etnisk baggrund, der vil være Döner-shops over det hele og en masse butikker der tilbyder alt godt fra disse lande.

Jeg mødte nogle af min brors venner, dem jeg mødte var alle fra Tyrkiet. De var flygtet til Tyskland for at have mere frihed og flere muligheder. De spurgte mig, hvad jeg havde af fremtidsplaner – en 19-årig pige er ikke ligefrem tom for visioner. Så jeg fortalte dem om min journalist-drøm. De synes allesammen, at det var en utrolig god idé, men de fik også rådgivet mig til, at jeg burde lade være med at være journalist i Tyrkiet.

Min bror og hans kæreste boede i Istanbul i et års tid. Facebook, Twitter og tidligere Instagram har været forbudt i landet. Det lyder helt absurd i mine ører, hvor i hvert fald Facebook og Instagram er en fast del af min hverdag – det er ligesom min måde at kommunikere med omverdenen. Den tyrkiske stat vil simpelthen ikke have, at landets beboere ser, hvordan tingene foregår i Vesten, og tyrkere må under ingen omstændigheder få nyheder andets steds fra end landet. Derfor var der også kun én TV-kanal, og den var styret af staten.

Disse tyrkiske venner fortalte mig om tre Vice-Journalister, der var blevet fængslet i tre uger, fordi de havde sat spørgsmålstegn ved styret i Tyrkiet. Dette var en meget mild straf, mente dem jeg snakkede med. I værste tilfælde ville disse journalister kunne have risikeret, at de ville blive smidt ud af landet, og aldrig nogensinde få lov til at komme ind igen. Men hvad er det der gør, at det er så forfærdeligt, at der bliver skabt debat omkring, hvorvidt statsstyret fungerer optimalt eller ej. Prøv at tænk på, hvor mange journalister her i Danmark, der ville blive fængslet og smidt ud af landet, hvis normerne var anderledes herhjemme; hvis man ikke havde lov til at sætte spørgsmålstegn ved lige det man ville. Jeg tror endda, at jeg, med min lille blog, ville kunne risikere, at ryge på hovedet i fængsel, og så var den journalist-karriere vidst ovre.

Man behøver ikke skrive meget andet en ‘Journalist og Tyrkiet’ inde på Google, før det boomer med artikler om diverse journalister fra både ind- og udland. Alt sammen om journalister der er blevet anholdt, fængslet eller endda slået ihjel. I største delen af tilfældene er det fordi, disse journalister bliver beskyldt for at samarbejde med en ulovlig organisation – som regel IS eller det kurdiske parti PKK. Men undskyld mig, hvor stor er chancen for, at tre Vice-journalister samarbejder med nogle som IS? Jeg forestiller mig, at denne mulighed er meget lille. Selvfølgelig har Vice til formål at belyse en del af verden, som man normalt ikke ser. De bringer lidt skæve og opsigtsvækkende historier, men dette er langt fra ensbetydende med, at de vil samarbejde med en organisation som IS, der har til formål at destruere den vestlige verden.

Sjovt nok, som jeg var igang med at skrive dette indlæg, så kiggede jeg lige forbi Vice’s-facebookside, som jeg trofast følger. De har ændret deres profilbillede til #FreeRasool. Han var en af de tre journalister, der blev anholdt i starten af august. De to af journalisterne blev løsladt en uge senere, hvorimod den iranske Rasool stadig sidder i fængsel. Han fungerede som en oversætter for de britiske Vice journalisterne. Derfor har Vice nu igangsat en underskriftindsamling, der har til formål at få løsladt Rasool.

Nogle gange tror jeg virkelig, at vi tager vores ytringsfrihed for givet. Jeg kan tillade mig at sige, lige hvad jeg vil, og jeg kan tillade mig at skrive, præcis det jeg vil på min blog. Jeg har også lov til at være uenig med lige præcis dem, jeg har lyst til at være uenige med. Vi kan tillade os, at tegne billeder af Muhammed, uden at vi bliver smidt i fængsel eller ud af landet – okay, det var ikke alle, der var lige tilfredse med dette stunt, men det ændrer ikke på, at vi har friheden til at gøre dette!

Hvor må det være forfærdeligt at leve i et land, hvor man kan blive fængslet eller slået ihjel, for at ytre sig frit. Nu ved jeg godt, at man skal passe på med at fortolke, når man ikke har noget at have det i, men helt ærligt, så ser det mærkeligt ud, at en anderkendt britisk journalist bliver fundet død på et toilet i en tyrkisk lufthavn. Hvordan kan det tyrkiske styre tillade sig, at styre folks meninger og indsigt i resten af verden på den måde, de nu engang gør? Dette forager mig fuldstendigt.

Det kan godt være, at den tyrkiske stat mener, at det er journalisterne, der er terroristerne i landet – men er det i sandhed ikke den tyrkiske stat, der er igang med at dyrke terror mod journalisterne?

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s