Generation afhængig

I sidste uge var jeg til en koncert i København. Jeg havde glædet mig som en gal til denne koncert, for jeg skulle gå amok. Jeg skulle danse og hoppe til mine ben ikke kunne mere, og sveden skulle drive af mig. Min kammerat og jeg havde inden koncerten slukket for vores telefoner; hovedsageligt var det for at spare strøm, men jeg fortryder det faktisk ikke et sekund.

Ligeså snart musikerne gik på scenen og de første toner spillede, så hev halvdelen af publikum deres telefoner frem for på den ene eller den anden måde at filme eller tage billeder. Det der faktisk slog mig var, at det var alle de unge til koncerten der gjorde dette. Der var et bredt publikum hvad alder angik, der var folk på min egen alder og helt op til mine forældres alder. De voksne koncentrerede sig pænt om musikken, hvorimod de unge smsede og filmede som sindssyge.

Jeg indrømmer gerne, at jeg selv i perioder er ret god til at filme og tage billeder af alt jeg er til. Men det varierer en del; for eksempel var jeg i år til Northside, og under stort set alle koncerter filmede jeg mindst én gang for at lægge det på snapchat. Da jeg derimod var på Roskilde i år filmede jeg ikke en eneste koncert, og jeg er ret sikker på, at jeg ikke lagde noget ud på snapchat én eneste gang.

Dårlige film man aldrig ser igen

Da jeg så kom hjem fra Northside og kiggede min telefon igennem, så var den ene film simpelthen dårligere end den anden. Så det var første og sidste gang jeg kiggede på de film. Og hvor mange mennesker kigger faktisk på de film de har optaget til diverse koncerter? For stort set alle af filmene er filmet på en smartphone, og ja kvaliteten er udemærket, men ikke god nok til at det er film man gider gense og vise til hele verdenen. Måske viser man dem en enkelt gang, og så bliver de kasseret igen.

Men hvornår fik vi et behov for at filme og tage billeder af alt vi er til? Hvorfor er det ikke bare nok at sige til folk, at man var til en koncert der var hjernedød fed. Hvorfor skal man absolut kunne vise dem en elendig film på ti sekunder, hvor man alligevel ikke kan fornemme stemningen og bassen. For det er tit det der gør ting fede; det er stemningen og det man kan sanse. Det er ikke altid nok at se og høre, men man skal kunne mærke, hvordan det er at blive skubbet til, hvordan man får det varmere og varmere for hvert minut, og hvordan bassen pumper i hele kroppen, for at man virkelig forstår, hvor fedt det har været. En film kan simpelthen ikke måle sig med dette.

Irritationsøjeblikket

Hvorfor er det ikke bare nok at vide i sig selv, at man var til den her koncert – om folk så tror på det eller ej. Det var faktisk for mig også en smule irriterende at se, hvordan halvdelen af publikum hev deres telefoner frem, for så kunne jeg kun se halvdelen af koncerten, og resten kunne jeg se igennem hundredevis af mobiltelefoner. Og så var der ham der stod og sms’ede bag mig – hvorfor ikke bare lære at være til stede i nuet, og så faktisk nyde det man nu engang er til; mon ikke kæresten eller forældrene kan vente. Jeg gør det med garanti også selv, det vil jeg slet ikke benægte, men det er først nu, at det er gået op for mig, hvor provokerende og åndssvagt det faktisk er. Nu til dags har man så travlt med tusinde ting, at man glemmer at være til stede i nuet og nyde de ting man faktisk har glædet sig til.

Jeg havde en fantastisk koncert, hvor jeg oplevede hvert eneste sekund af musikken og lyset, fordi jeg ikke havde mine øjne fikseret på min mobiltelefon, og det er faktisk de færreste koncerter jeg kan sige det om.

Ja, jeg ved du dyrker sport

Det er lidt det samme med den hype omkring motion der er kommet. Ja, selvfølgelig er det vigtigt at have en sund livsstil og dyrke rigeligt motion. Men siden hvornår skal hele verden vide, hver gang man har løbet hundrede meter eller været et kvarter i fitness. I perioder er hele min Facebook-startside fyldt med Endomondo opdateringer eller billeder af et svedigt ansigt. Selvfølgelig er det da fedt for personerne, at de er glade for at have dyrket motion. Men behøver de virkelig lægge et billede op af hver eneste løbetur eller hvert eneste fitnessbesøg. Det er som om folk er bange for, at andre folk ikke tror på dem, hvis de blot siger “Jeg var sgu ude at løbe i går”. For der er jo ingen beviser. De kan ikke bevise, at de har været ude at løbe dagen inden, medmindre de har noget der decideret bekræfter dette.

Men hvorfor er det satans bevis så vigtigt. Hvorfor er det ikke nok med en selv og ens egen samvittighed. Jeg er da bedøvende ligeglad med, om min folkeskolebekendte løb 30 kilometer på 2 timer, eller om min granfætter havde en vanvittig rygtræning dagen inden. Selvfølgelig er det fedt med inspiration, hvis det er det der er formålet. Men i mange tilfælde så tvivler jeg på, at det er tanken bag sådan nogle opdateringer; for så havde man formodentligt lavet en hel profil dedikeret til denne motion og inspiration.

Var du der nu også virkelig, hvis du ingen beviser har?

Det er lidt som om det er vigtigere for folk at bevise, at man har gjort noget, end det er faktisk at gøre det. Man skal lige vise, at man har købt seksliters flaksen på klubben, selvom man har brugt et halvt år på at spare op til den sammen med gutterne. Man skal lige vise, at man var til verdens sjoveste fest i går, der måske slet ikke var så fed. Man skal lige vise, at man har købt en designer jakke, selvom det måske bare var en man prøvede på. Man skal hele tiden lige vise sig frem, og vise at man har det lidt federe end alle andre.

Det er lidt skræmmende, hvordan det har udviklet sig til, at man skal vise sig som den rigeste og sundeste på hele kloden, når man bevæger sig på internettet. Så vidt jeg er orienteret, så klarede de sig også fint dengang, hvor internettet ikke var opfundet, og der ikke var nogen der vidste, om din taske havde kostet 50,- kr. eller 5000,- kr. Det er som om hele verden skal se en konstant, og at man hele tiden prøver at være bedre end alle.

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

2 thoughts on “Generation ‘se mig’

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s