Daesh

De fleste har vidst set på diverse medier eller hørt om, hvad der skete i fredags i Paris. Og der er vidst ingen der er i tvivl om, hvor forfærdeligt og skræmmende det er. Jeg sad og spillede Sims med nogle veninder, da det hele skete. Min ene veninde fik en sms, hvor der stod, at 18 var døde i Paris. Og jo længere vi kom hen på aftenen, jo flere sms’er fik hun om at antallet steg og steg. Det virkede så surrealistisk, at vi sad og hyggede med slik og Sims, og 1000 kilometer derfra, blev over hundrede mennesker slået ihjel på en så makaber måde.

Det kom ikke bag på mig, at IS havde taget ansvaret for angrebet. Hvis jeg var en organisation der stod inde for vold og terror, så ville jeg helt klart også have taget æren for et så gennemført, velkoordineret og planlagt angreb. Dermed ikke sagt, at det ikke er IS der står bag, men man ved jo aldrig. Og det var så sidste gang, at jeg vil omtale IS som IS. For i morges i radioen hørte jeg, at den franske præsident François Hollande omtaler organisationen med de mange navne med navnet Daesh eller Daish. Dette skyldes, at Daesh faktisk betyder det samme som IS – nemlig Islamisk Stat. Så er der nogle der kalder organisationen ISIL(Islamisk Stat i Irak og Levanten) eller ISIS(Islamisk Stat i Irak og Syrien). Men hvis man vælger direkte og ordret at sige Islamisk Stat, om man så tilføjer nogle lande eller ej, så anerkender man, at det er en reel stat, hvilket det jo ikke rigtigt er. Ja de har overtaget styret i Irak og Syrien, men de har jo langt fra opnået deres mål om at lave hele verdenen om til et kalifat. Daesh betyder faktisk det samme, som IS, men selve organisationen bryder sig ikke om, at blive kaldt for Daesh, fordi ordet ”daes” på arabisk kan betyde én der tramper på folk, og ordet ”dahes” signalerer bare kaos og uorden.

Foragt og frygt

Nok om det. Der er ingen tvivl overhovedet om, hvor forfærdeligt det er, og jeg står i dyb medlidenhed og sympati med de pårørende og ofrene. Men samtidig får hele dette angreb også andre følelser frem i mig; nemlig foragt og frygt. Min foragt hænger sammen med de mennesker bag, og min frygt hænger sammen med, at Danmark formodentligt står ubehageligt højt på listen over mulige mål for terror.

Helt ærligt, hvis man kan få sig selv til at gå hen og skyde et andet menneske helt koldblodigt uden belæg, så må der være noget galt med personen. Hvordan kan man få sig selv til at skyde helt uskyldige mennesker, der sidder en fredag aften og nyder deres kaffe. Eller mennesker der har glædet sig til en koncert. Hvad har de mennesker nogensinde gjort, der gør, at de fortjener en oplevelse som den? Men et endnu bedre spørgsmål er, hvor er det gået galt henne i livet, for de mennesker der står bag disse skyderrier og bombeangreb?

Min foragt

Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan unge mennesker fra Danmark og andre vestlige lande kan flygte til noget som Daesh. I Danmark står alle døre åbne, vi er så priviligeret et samfund, og vi kan gøre præcis hvad vi vil. Hvorfor vil man flygte fra dette, for at leve under et så sygt diktatur? Hvis det er fordi man har manglet et fællesskab og måske er blevet mobbet i skolen, så meld dig dog til badminton eller noget andet mere menneskeligt, hvor man også kan blive en del af et fællesskab. Hvorfor har man behov for at vise sit værd, ved at slå uskyldige mennesker ihjel?

Det skræmmer mig i min grundvold, at det er personer der er opvokset i Frankrig og egentligt burde være en del af nationen og passe på den og dets beboere, men istedet gør det stikmodsatte. Og endnu mere uhyggeligt synes jeg det er, at en 20-årig fyr har været med til at slå uskyldige mennesker ihjel. En fyr der er på alder med mig. Han har ikke engang fundet sig selv endnu, han har hele livet foran sig, og så vælger han at afslutte det så brat. Og for hvad? For noget så perverst som drømmen om at komme i himlen til 72 jomfruer? Og let’s face it, når man dør er det formodentligt bare sort og slut. Der er nok ingen himmel. Og overhovedet ikke 72 jomfruer, bare fordi du har begået en barbarisk og syg handling.

Min frygt

Det er min foragt. En dyb foragt overfor de mennesker, der kan få sig selv til at gøre sådan noget. Min frygt derimod bunder i, at det ikke er til at vide, om Daesh slår til i Danmark. Og hvis de gør, så er det uvist, hvornår det sker. Nu er det heller ikke fordi, jeg går rundt og er bange hvert eneste sekund i mit liv. På ingen måde faktisk. For hvis først man gør det, så har Daesh og dets tilhængere allerede vundet. I min optik har de allerede vundet en lille kamp, og det er kampen omkring ytringsfrihed. Charlie Hebdo har offentligt været ude og sige, at det var sidste gang, de tegnede Moahmmed-tegninger. Jeg forstår dem godt, for sidst de gjorde det gik det udover en masse uskyldige mennesker. Men på den anden side burde man bare ikke lade sig skræmme. Man burde leve livet, som man altid har gjort, og vise at man ikke er bange for dem, og hvis det så indebærer, at tegne satiriske illustrationer om islam ligesom de gør af alle andre religioner, so be it. Selvom man i bund og grund faktisk er bange.

Når først vi er bange og lader os undertrykke af den diktatur som Daesh er, så har de vundet. Jeg agter fortsat at gå i skole, flytte til København og tage metroen ligeså meget, som hvis ikke der havde været terrormuligheder. For er der ikke alitd en lille risiko for det? Specielt når Danmark ligger så højt på listen grundet de tidligere Mohammed-tegninger og vores begrænsede velkomst til de mange flygtninge.

Anonymous

Det glæder mig at se, at hackergruppen Anonymous har valgt at tage kampen op mod Daesh. De kan angribe organisationen på så mange måder, som for eksempel den danske stat ikke kan end ikke i samarbejde med andre nationer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev virkelig glad, da jeg i morges i radioen hørte denne nyhed. Det er et klart tegn på, at vi(Vesten) ikke lader os skræmme fra hvid og sans. Og endda på trods af, at Daesh truer med samme skæbne til de lande, der hjælper Frankrig med at bombe Syrien og Irak i disse øjeblikke, som Frankrig i fredags måtte lægge land til.

Mon ikke alle har sympati

Det er svært at sige, hvorfor det lige præcis var Frankrig det gik udover i weekenden. Måske fordi der om to uger er klimatopmøde i Paris, måske fordi Frankrig bomber i Syrien og Irak, måske er der en helt tredje grund til det. Og ja, jeg har dyb sympati for landet og dets beboere. Men det ændrer ikke på det faktum, at jeg ikke har ændret mit profilbillede på Facebook, og jeg har heller ingen intentioner om at gøre det. For selvfølgelig har vi alle sympati med Frankrig, det skal der da overhovedet ikke være nogen form for tvivl om. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg lidt synes, at det er en vag måde, at vise sin sympati på. Ja, så fik du også lige vist dit yndlings selfie med det franske flag hen over. Men prøv at tænk, hvis man skulle ændre sit profilbillede hver gang der skete noget så grusomt. Så kunne man jo nærmest ændre det dagligt. Der sker dagligt mange forfærdelige ting, det er bare ikke altsammen noget man hører om. Så derfor viser jeg min sympati og mine tanker med dette indlæg.

Hvornår slår Daesh til igen?

Det er blot et spørgsmål om tid, før Daesh slår til igen. Men et endnu større spørgsmål er, hvor de har tænkt sig at slå ned. En ting er jeg sikker på; hvis det bliver i Rusland, så går Putin amok. Og så er der erklæret krig. En endnu større krig, en den der allerede huserer nu. Lige nu er det svært at se en ende på Daesh’ drøm om et kalifat der rummer hele verdenen, men det er let at fornemme, at den vestlige verden ikke giver op foreløbigt. Man skal ikke lukke øjnene for det, som vi står overfor, men man skal på ingen måde heller lade sig undetrykke og skræmme.

En sidste ting jeg frygter er, at dette bliver et vind i sejlene for Dansk Folkeparti. Når sådan noget sker, så bliver folk utrolig nationalistiske, og de vil passe på deres nation og deres egne. Men i en tid som denne, hvor der er så mange der flygter fra den krig og ødelæggelse, som Daesh er skyld i i Mellemøsten, så er det vigtigt, at vi ikke kæmmer alle flygtninge og indvandrer over en kam. Det er vigtigt, at vi ikke frygter hver enkelt person vi møder med en anden etnisk baggrund. Der er så mange der aktiv tager afstand til Daesh, og også synes, at det er ganske forfærdeligt, det de har gjort i Paris, og den diktatur de dagligt udfører. Der er mange der mener, at det overhovedet ikke hænger sammen med Islam. Der er gode og der er dårlige flygtninge og indvandre, men det gælder virkelig også danskere.

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

One thought on “Daesh

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s