Jeg er et festglad menneske. Jeg elsker at danse og hoppe rundt til god musik, og jeg elsker i allerhøjeste grad at gå til koncerter. Men når jeg har betalt 400-500,- kr. for en koncert, så forlanger jeg også at få den fulde oplevelse. Og det er altså bare ikke altid så let.

I går var jeg inde og se Disclosure. En elektronisk duo jeg har oplevet to gange på Roskilde festival. En koncert jeg virkelig har set frem til. Høje forventninger til både musikken og publikum. Forventninger der kun på den ene front blev opfyldt.

Hvad sker der for publikum? 

Musikken var fantastisk. De to brødre er så skidedygtige til det de laver. Men publikum derimod skuffede og irriterede mig. 

Ja, Disclosure laver både småmelankolsk musik, men de har også lavet en god håndfuld dansenumre! Derfor havde jeg forventet et hoppede publikum der levede sig fuldt ind i både musikernes oplevelse men også lys- og lydshowet. En ting jeg selv praktiser i stor stil.

Falde i et

Jeg elsker at stå og falde i et med bassen, som kan mærkes i selv de mindste celler. Jeg elsker at være på randen af et epileptisk anfald på grund af det vilde lysshow. Og så elsker jeg at hoppe rundt sammen med flere tusinde mennesker, så sveden driver ned af mig.

Og det er sådan jeg forventer, at en koncert er, når man har betalt så mange penge, for at se en elektronisk duo. Selvfølgelig er stemningen en helt anden, hvis man er inde og se andre genrer.

Farvel telefon

Jeg er begyndt at lægge min telefon fra mig, når jeg er til koncerter. Jeg vil gerne have den fulde oplevelse, uden at trangen til at tage en million film og billeder presser sig på. Hvis jeg har sagt, at jeg skal til koncert, så tror mine venner nok på mig – om de så ser 12 Snapchat-videoer eller ej. Hvis jeg siger, at det var en god koncert, så tvivler de nok heller ikke.

Men når man står der uden telefon og er klar på at gå helt amok, så irriterer det mig virkelig, at se folk der står med ryggen til scenen og småsnakker med deres venner. Folk der står og sms’er. Folk der ligner de er på vej i drømmeland, men alligevel skal de lige tage en snap for at vise, at de har det mega fedt, selvom de er ved at kede sig ihjel. Under det sidste nummer var der en decideret mur af mobiltelefoner. Og jeg forstår det ikke – lyden er elendig, og man kommer aldrig nogensinde til at se det klip igen. 

Hvad er det, der er så vigtigt?

Jeg har skrevet om det tidligere. Men jeg forstår ikke, hvorfor folk er villige til at betale flere hundrede kroner for en koncert de alligevel ikke får noget med af. Mon ikke kæresten godt kan vente på et svar i to timer. Mon ikke du kan snakke med dine venner når koncerten er færdig. Og mon ikke folk tror på, at det var en mega fedt koncert, hvis du siger det. 

Bliv hjemme

Hvis man virkelig ikke kan koncentrere sig om koncerten, så burde man enten gå væk fra midten, for det er der det sker. Eller også burde man bare finde en liveudgave på youtube og sætte den på derhjemme. Så er der ingen der bliver irriteret over, at du står helt stille og snakker hele koncerten igennem. 

Og hvis man så beslutter sig for at stå i midten helt oppe foran, så må man også forvente, at man får et puf eller ti, bliver rørt at andres svedige arme og får klasket hår i hovedet hvert andet minut. For sådan er det altså bare. 

Forskellen 

Derfor er festivalkoncerter bare noget helt andet. Der er man meget mere til stede uden sin telefon. Der er der ingen der står stille, og der er ingen der bliver sure over at blive smurt ind i andres sved. Jeg forstår ikke, hvorfor alt skal dokumenteres konstant. Hvorfor alle hele tiden skal opdateres omkring alt. Og hvorfor folk har så svært ved at være til stede i nuet. Det er noget der er blevet meget vigtigere for mig med tiden.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s