Konfirmation

Jeg blev konfirmeret for seks år siden. Allerede dengang legede jeg lidt med tanken, om jeg overhovedet burde blive konfirmeret, for jeg var jo ikke synderligt kristen. Men jeg begyndte da at gå til konfirmandforberedelse, dels fordi alle min venner gjorde det, og dels fordi jeg ikke måtte holde en nonfirmation. Her havde jeg en præst der sagde til os, at det var helt okay bare at blive konfirmeret for pengene, og væk var min dårlige samvittighed.

Der blev sparet hvor der kunne spares

Min kjole havde min mor og jeg selv syet, mine sko var nogle blå converse, som jeg også ville kunne bruge efterfølgende, og festen blev afholdt hjemme ved min familie og mig. Så alt i alt var det ikke en synderligt eksklusiv eller dyr konfirmation. En hyggelig dag i familiens samvær.

Der var da nogle af mine veninder der blev hentet i fine biler og lejede steder for at holde festen. Derudover var der både konfirmationen og efterkonfirmationen, begge dele med fest og dans til sent ud på natten. Endnu en ting min familie ikke gør sig så meget i.

Stort og dyrt

Allerede året efter så jeg unge piger blive fragtet til og fra kirken i limousiner. Piger der brugte flere tusinde kroner på deres konfirmationskjoler og diademer, og  konfirmationsfester der blev afholdt på slotte og andre dyre og eksklusive steder.

Flere tanker lagde jeg ikke i dette, selvom jeg da synes, at det var frygteligt voldsomt for en fest, der egentligt bare symboliserer, at man har sagt ja til gud. Hvilket jeg i og for sig ikke helt forstår, hvorfor overhovedet fortjener en fest. Men fred være med det, jeg gjorde det jo selv.

Hvad er det du fejrer?

En ting jeg egentligt slet ikke synes er okay, er det der hedder ‘nonfirmationer’. Ja, jeg ville da i tidernes morgen også selv hellere have haft sådan en fest end en decideret konfirmationsfest, men nu når jeg tænker tilbage, så er jeg glad for, at jeg ikke måtte for mine forældre. For hvis nu vi retfærdiggøre det faktum, at der skal holdes en fest, fordi man har sagt ja til gud og er gået ind i de voksnes rækker, så forstår jeg ikke, hvorfor de børn og unge der ikke siger ja til gud, og dermed ikke har en symbolsk overgang fra barn til voksen, skal have en fest og få gaver.

Større og dyrere

Men fokus tilbage på mit irritationspunkt; jeg husker, at jeg nogle år efter min egen konfirmation, så en familie i nyhederne, der havde sparet sammen til deres datters konfirmation, siden hun blev født. Hendes konfirmation blev en festlig begivenhed til over 100.000,- kroner. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at denne pige ville have haft meget mere glæde af, at forældrene havde lavet en opsparing til hende, så hun senere i livet ville have 100.000,- kroner ekstra at gøre godt med, og så måske have haft en lidt mindre ekstravagant konfirmationsfest.

Dem der ikke har råd

I samme indslag viste de en familie der knap havde penge til at holde en lille intim konfirmation for deres søn. De blev nødt til at lave sammenskudsgilde, få sponsorater fra byens forskellige butikker, og kun kunne invitere den nærmeste familie. Sønnens konfirmationstøj var det samme som den ældre bror også havde brug til sin egen konfirmation. Der skulle simpelthen skrabes sammen og spares hvor der kunne, for at få det til at hænge sammen.

Størst og dyrest

Som sagt er det nu seks år siden, at jeg selv blev konfirmeret, og det er formodentligt tre-fire år siden jeg så det indslag. Da jeg så her sidst var hjemme og besøge en veninde, fortalte hendes familie, om nogle af de konfirmander de kender. Der var en konfirmand, der blev hentet fra kirken i en helikopter, en familie der havde lejet et slot, og en familie der brugte over 800,- kr. pr. kuvert til alle gæsterne til en konfirmation med over 100 inviterede.

Hvorfor blev jeg konfirmeret?

Når jeg tænker tilbage, så er der en del af mig som ærgrer sig over, at jeg blev konfirmeret, specielt nu hvor jeg har meldt mig ud af folkekirken. Jeg indrømmer gerne, at den eneste grund til, at jeg blev konfirmeret var for at få en fest og gaver, derudover fik vi jo alligevel fri fra skole til at gåt til konfirmandforberedelse. Og jeg er sikker på, at jeg langt fra var den eneste der tænkte på den måde.

Færre konfirmationer

Der er også væsentligt færre der bliver konfirmeret i for eksempel København, hvor de skal gå til konfirmandforberedelse i deres fritid. Dette synes jeg er helt okay, for konfirmation har intet med uddannelse eller skole at gøre. Og det faktum at der bliver gjort mere og mere ud af disse konfirmationsfester, at konfirmanderne skal ligne prinsesser, og at det gælder om at få større og større gaver, synes jeg er dybt forkasteligt, for det har intet med det reelle overgangsritual at gøre.

Hvis man skal blive konfirmeret, så skal det være af de rigtige grunde; man skal være kristen og man skal have lyst til at sige ja til Gud, Jesus og hele den kristne tro. Og de rigtige grunde medfører ikke, at man har et behov for at få en større og vildere fest end alle ens klassekammerater.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s