Det danske sprog har altid interesseret mig. Ikke i en sådan grad at jeg er en ørn til grammatik og alt det andet, man nu lærer i danskundervisningen. Men jeg kan godt lide at lære nye ord, og så går jeg op i at formulere mig fornuftigt. For det sender simpelthen bare et bedre signal udadtil, og efter min mening får det en til at virke som et mere civiliseret og dannet menneske. Men det er bare som om, det ikke er alle der har samme holdning til det, som jeg selv.

“Det hedder blaaaaaah”

Min mor har, i al den tid jeg har blogget, læst mine blogindlæg og kommenteret på diverse fejl. Røvirriterende, for at sige det lige ud. Men i sidste ende kommer det kun mig til gode, at jeg har en mor som er tidligere dansklærer, og derfor har rettet på mig, når jeg er kommet med fejl. 

Det er disse småting

Jeg forstår derfor forskellen på ‘for’ og ‘får’, på ‘lægger’ og ‘ligger’, og jeg ved ligeledes også, at det ikke nødvendigvis altid hedder ‘XX og jeg’, selvom det er det, man altid har fået at vide. Det kan godt være, at det er utrolig småligt af mig, men af den grund kan det godt få mit løsslupne temperament til at koge over, når folk konsekvent laver de samme fejl. Specielt når det kommer til disse småting. Og det har fået mig til at tænke på, om det egentligt er okay at rette på folk? Dels på sine venner, men også på folk inde på internettet?

“Det her er mit ynglings selvskab”

Det er jo ikke noget man nødvendigvis gør, for at være provokerende og overlegen, men bare for at forbedre det almene danske sprog. For eksempel bagateller som ‘selvskab’, ‘afvide’ og ‘yngling’. Når man har afsluttet sin ungdomsuddannelse, ja sågar sin 9. klasse, så vil jeg da mene, at det er sådanne ting der burde sidde i skabet. 

Fuck, en lækker røv

Men det er dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste, der har disse tanker. Jeg er lige nu igang med en bog af Susanne Staun. ‘Fuck, en lækker røv’ hedder denne bog. Her kommer hun ind på helt basale ting som vigtigheden af et komma, hvordan man korrekt analyserer en sætning, så man ved, hvornår det hedder ‘jeg’ og hvornår det hedder ‘mig’, samt mange andre ting! Hun gør det med et strejf af humor, og bogen er derfor sjov at læse, hvad end man er god til det danske sprog, eller simpelthen er lidt en sprogmongol. 

Selvsikkerhed på skrift

Nu er det heller ikke, fordi jeg sidder og siger, at jeg staver som en drøm, og at kommaerne altid sidder korrekt, men jeg gør mit bedste, og i langt de fleste tilfælde vil det bære frugt, hvis man lige hiver sig selv lidt i nakkeskindet, og får lært de helt basale regler for det danske sprog, så man faktisk udstråler langt mere selvsikkerhed på skrift.

D r for fedt

Men lad mig indrømme, når jeg skriver med mine venner, så kan der da godt smutte en sætning der ser sådan her ud: ‘hvad lavr du’ eller ‘r du 4 real’. Ligeledes bliver mine kommaer heller ikke altid brugt så flittigt. Ja faktisk er der ingen tegn der rigtigt bliver brugt. Men så snart det er noget offentligt, som andre folk kommer til at se, så vil jeg gerne vise, at jeg faktisk godt kan finde ud af at formulere mig. 

Jodel, din grammanazi

Lige nu befinder jeg mig på et medie der hedder ‘jodel’, hvor man 100 procent anonymt kan skrive, absolut lige hvad man føler for, og derefter kan alle anonymt kommentere dette. Det er sjovt, hvor meget folk retter på hinanden så snart det er anonymt, og med alle de ‘upvotes’ rettekommentarerne får, viser det bare, at dette sprogspasseri irriterer utrolig mange folk. Men så snart noget lignende sker på Facebook, så er der ingen der tør sige noget. 

Hvem kan overhovedet stave efterhånden?

Det er for mig bare pinligt, at det danske sprog har mistet sin værdi så meget, at selv ikke journalisterne tager sig tid til at læse deres ting igennem en ekstra gang. I bogen ‘Fuck, en lækker røv’ er der så utrolig mange hylemorsomme eksempler på både kommentarer fra civilbefolkningen, men også fra politikere og journalister. 

Gør nu noget

Så hvis du ikke tror på, at sproget og grammatik er vigtigt, så vil jeg klart anbefale dig at læse ‘Fuck, en lækker røv’. Den vil med sikkerhed åbne dine øjne, og få dig til at indse, hvor inkompetent man ser ud, når man ikke tager sig sammen sprogligt. Det kræver så lidt og betyder så meget! Og hvis det skulle ske, at der bliver rettet på dig, så tag det til dig og opfat det som en hjælp, selvom du med sikkerhed tænker ‘f*** dig’.

Follow my blog with Bloglovin

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s