Kroppe

Jeg har siddet og set DR3-serien ‘Petra elsker sig selv’. Allerede titlen i sig selv er en stor fed løgn.

Petra, der er 32 år, har en smuk, naturlig og sund krop. Men igennem hele programmet følger man hende, hvor hun gang på gang giver udtryk for, hvor ked af det hun er, over at hun har en ‘rulle’ under brysterne, at hendes lår rører hinanden og at hendes numse er lidt for flæske-blævret.

Reklamer der fortæller dig, at du skal være perfekt

Nu hvor jeg lever i København bliver jeg bombarderet med en del flere reklamer, end da jeg boede i Sønderjylland. Ikke ment som papir-reklamer eller reklamer i fjernsynet. Men i Sønderjylland kører busserne ikke rundt med reklamer på siderne, og der er ikke store reklamesøjler rundt omkring på gaderne.

Forleden stod jeg og ventede på en bus, og da den endelig kom, fik jeg smækket et par silikonebryster i hovedet. De stirrede mig direkte ind i øjnene, da bussen stoppede foran mig. Det er ikke fordi jeg er bange for bryster, at jeg synes, at det var ubehageligt. Men hvorfor skal der reklameres for sådan noget som at få en plastikoperation? Er busselskaberne i København virkelig bare så meget på røven, at de har brug for at få økonomisk støtte fra den plastikkirurgiske branche? Eller er det fordi vi absolut allesammen skal se ens ud, for at kunne leve i en perfekt verden?

Lav om på din tristhed

Jeg har altid sagt til mig selv, at hvis mine bryster blev mindre, så ville jeg få dem lavet større igen. Jeg er af den overbevisning, at hvis man er ked af noget, hvorfor laver man det så ikke bare om? Hvis man virkelig ligger og græder sig selv i søvne hver aften, fordi ens næse er for stor, eller hvis man virkelig ikke tør vise sig i en bikini, fordi ens mave buler lidt for meget, hvorfor så ikke få lavet om på det?

Er det nok?

Men efterhånden som jeg er blevet en smule ældre, og min egen krop har ændret sig en smule, så er jeg begyndt at tænke over, om man virkelig vil blive glad af, at få lavet om på sin krop. Selvfølgelig vil det i nogle tilfælde kunne ændre hele ens hverdag og liv. Hvis man for eksempel har tabt sig 50 kilo og får opereret alt ens overskydende hud væk, så er jeg overbevist om, at det vil være med til at forhøje ens livsglæde og livskvalitet.

Men kan man ikke hele tiden finde noget, som man er utilfreds med? Først får man lavet sin næse. Det var jo ikke så slemt? Så får man lavet sine bryster. Hvad så med ens knæ? Eller ører? Eller læber? Bør man ikke istedet lære, at acceptere det man har og lære at leve med det? Bliver Petra virkelig gladere af at tabe sig 5 kilo? Vil hun ikke bare derefter gerne tabe sig yderligere 5 kilo? For man kan jo heller ikke selv bestemme, hvor de 5 kilo bliver taget fra.

Alle har gode og dårlige dage

Jeg tror, at man skal passe på, så det ikke ender med at blive en besættelse. Jeg siger ikke, at jeg er 100 procent glad for min krop. Jeg har dage, hvor jeg tænker “Hold kæft, jeg er da den lækreste i København”, og andre dage kan jeg kigge mig selv i spejlet og være ked af min næse, ked af mine strækmærker, af mine bryster, min mave der har et lille dæk hele vejen rundt og mine alt for store lår.

Vær indstillet på det

Jeg ved godt, at det er så let at sige, at hvis man er ked af noget, så må man ændre det. Jeg har altid været så dødtræt af folk der brokker sig over, at de er for tykke, men samtidig går de glædeligt ned og køber en pizza til aftensmad, is til dessert og slik inden de går i seng. Fitness? Naah. Hvis det er den indstilling man har, så synes jeg ikke, at man skal brokke sig. Jeg ved udemærket godt, hvor svært det er, at omstille hele sin livsstil. Jeg har selv set det hos en veninde og oplevet det hos mig selv. Men når først man er inde i rutinen og virkelig er indstillet på at ændre noget, så er der ikke langt fra start til sejr.

Og det er de små sejre man skal holde fast i.

“Hello Gorgeous”

Da jeg så programmet ‘Petra elsker sig selv’, var Irina Olsen også med i et afsnit. Jeg har altid syntes, at hun var lidt irriterende, uintelligent og opmærksomhedskrævende. Hvorfor han man virkelig behov for dagligt at poste et undertøjsbillede af sig selv? Men jeg gør det jo ærligt talt også selv nogle gange. Man gør det vel bare, fordi man er stolt over det man selv ser. Og det man er stolt over, det vil man gerne vise frem. Hun siger, at man hver dag skal sige til sig selv i spejlet “Hello Gorgeous“. Til at starte med tror man ikke selv på det, men hvis man bliver ved, så ender man med at tro på det. Noget Petra også opdager i løbet af programmerne.

Det er ikke første gang jeg hører dette. Hvis man siger noget ofte nok, så bliver det til sandhed. Sådan fungerer det også, hvis man siger til sig selv “Du er ikke god nok“. Men jeg synes bare, at det var så bekræftende og dejligt at se og høre en kvinde som Irinia, der virkelig har det godt og hviler i sig selv.

Hvorfor skal man være perfekt?

Men jeg kan blive sur, frustreret og irriteret over alle de reklamesøjler vi hver dag bliver bombarderet med, hvor vi får kastet perfekte kvinder i hovedet. Deres hud er fejlfri, de har lækkert hår, lår der ikke rører hinanden, en smuk flad mave med den skønneste talje. Perfekte flotte bryster, ikke for store, ikke for små. En struttende numse, men uden at det bliver vulgært. Reklamer med perfekte bryster, for det er dine jo ikke. Og samtidig med alt dette har de den perfekte kulør.

Det er så deprimerende, at vi hele tiden bliver opfordret til at være perfekte, istedet for at vi bliver opfordret til at elske os selv med den diversitet der nu engang er imellem mennesker. Den absolut eneste måde, man kan blive glad for sin krop på, er ved at slutte fred med den. Og det er heldigvis også den konklusion Petra kommer frem til.

https://www.instagram.com/p/BUZbr0VBD2A/?taken-by=petra.nagel&hl=da
Dette billede, som Petra fik taget undervejs gennem forløbet, viser præcis hvordan hun ser ud //Lånt fra Petra Nagels Instagramprofil
Advertisements

2 thoughts on “Hvorfor elsker Petra ikke sig selv?

  1. Godt at læse noget fra dig igen! Klikker altid ind på din blog med det samme når jeg får en e-mail alert.
    Det er et frustrerende emne. Jeg synes det virker som om, at selvom der er så mange skadelige billeder og beskeder i medierne, så bliver ansvaret for at bekæmpe konsekvenserne af dette superperfekte kropsideal alligevel lagt over på forbrugeren/den individuelle kvinde – for hvis du hader din krop er fordi *du* har et attitude problem fordi du ikke bare kan elske dig selv! /sarkasme. Det skal vel også være okay ikke at elske sig selv, for det er dælme svært at have det på nogen anden måde i det her samfund. Kropshad er ikke et symptom på at der er noget galt med personen, men med omgivelserne imo.
    (I Frankrig har man vist arbejdet på at det skal stå på billeder, hvis modellerne er photoshoppede. Hvis man ikke kan slippe af med de alt for perfekte reklamer, er synliggørelsen af hvor urealistiske de er vel den rigtige vej at gå…?)

    Like

    1. Hej A!
      Jeg er glad for at høre, at du følger med!
      Du har helt ret i, at det er ok ikke at elske sig selv, det er bare forfærdeligt, at samfundet skal gøre det så let, ikke at elske sig selv. Det kunne være så fedt, hvis det også skete i Danmark, med tekst på photoshoppede billeder, så ville det helt klart være lettere at gennemskue, at alle modeller ikke ser så satans perfekte ud, og så vil man nok have det lettere med at acceptere sig selv! Men ja, det er en hel samfundsændring der skal til, for at kvinder får lettere ved at acceptere sig selv, desværre..

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s